Magi

Hvor meget magi findes der i verden?
Udenfor skolen kan hexe lave de fleste småting med magi. Noget er lettere, mens andet er svære, det afhænger af hvad magi der bliver skabt. Begrænsningerne ligger mest i hvordan man skaber magien med sin magiske sti. 
Man kan skabe de fleste mindre effekter med insta (øjeblikkelig) magi. Som f.eks. at skifte farven på sit tøj, lave saftevand til alkohol eller få en krystal til at lyse. 
På skolen er der en begrænsning på hvilken øjeblikkelig magi hver sti kan lave. (De ting man gøre på hver magi sti, er valgt ud fra hvad der offgame kan give spil, frem for hvad skolen ingame ville give eleverne lov til.)
Hvis man skal lave større magi, skal man lave dette med ritualer. Man kan lave alt med ritualer, den eneste begrænsning er at man altid skal være minimum 3 deltagere. At lave ritualer kan dog have uventede effekter, da man bruger mere af sin magiske kraft. Hvor det øjeblikkelige magi skabes på samme måde for samme effekt hver gang, og ikke kræver forberedelse, så er der mange ting der kan gå skævt eller påvirke ritual magi.
Skolen har ikke kunne sætte en begrænsning for større magi, som laves med ritualer. Derfor er de selvfølgelig ekstra opmærksomme på hvad eleverne foretager sig uden for undervisningen. 

Stiernes valg:
Ingen ved hvornår ritualet til at finde sin magiske sti præcist blev opdaget, men en ting er dog sikkert, og det er at den har eksisteret i mange hundreder af år.
Ritualet bliver løbende tilpasset til tiden, men nogle ting forbliver det samme. Der er ingen begrænsning på hvornår man kan lave det magiske ritual, men der er tradition for at det foregår natten til en ung hex’s 13 års fødselsdag. Det er kun folk med det magiske potentiale i blodet, som ritualet virker på.
Der skal tegnes en kompliceret magisk cirkel på gulvet, hvor alle elementernes symboler er repræsenteret. 
Den unge hex der skal finde sin sti, vælger en ting der repræsenterer hver sans, og disse ting placeres rundt om cirklen. Vedkommende sætter sig eller stiller sig inde i cirklen og lukker øjnene og mærker efter. På slaget midnat til deres fødselsdag vil de kunne fornemme deres sti. Derefter starter en nat med fest for den nyindviede hex, hvor familien og de andre inviterede hexe fejre en med taler, sang og hyggelige indslag. 
Der går rygter om at man selv påvirker hvilken sti man ender med, nogle siger at det er ens personlighed der afgør det eller månens position. Mens andre siger at ens personlighed bliver påvirket af den sti der har valgt en. 
Dagen efter indberetter vedkommendes værge, hvilken sti den unge hex er blevet valgt af, til rådet. 

Hvordan fungere magien?
Øjeblikkeligt magi:
Når man vil bruge magi til Ravnshøj, er der to muligheder. Den ene er at man benytter en af de evner der er tilknyttet ens magi sti og karakter – den øjeblikkelige magi. Det er magi der kan bruges uden en pris. Skolen er ikke glade for at man bruger magi uden for undervisningen, og derfor skal man være opmærksom på at der kan komme konsekvenser ingame ved at bruge magien – hvis det bliver opdaget.
For at bruge sin evne tilknyttet til den øjeblikkelige magi, skal man bruge aktiveringsordet: VENEFICUS.
Man kan enten flette evnens beskrivelse ind i sætninger ingame, eller man kan bruge den mere direkte. Ens for begge metoder er at man siger: “Veneficus + Evnens navn + (Evt. Kort beskrivelse af evnen).”

Eksempel 1 (Indirekte):
“Jeg forstår virkelig godt at det ikke er sjovt at blive drillet. Du burde vende det til vrede og styrke. Mærk lige efter, for jeg er sikker på at du kan mærke ilden i dit indre. Veneficus: Påvirk følelse – vrede. (Du bliver nu meget vred, og vælger selv hvordan du spiller på det.)”

Eksempel 2 (Direkte):
Veneficus: Påvirk følelse – vrede. (Du bliver nu meget vred, og vælger selv hvordan du spiller på det.)”

Alle magi stier har 2 evner de kan bruge mod andre. Fælles for alt øjeblikkeligt magi, er at det er den det bliver kastet på – modtageren/offeret – der bestemmer hvordan de spiller og reagere på evnen. De vælger hvor lang tid den virker, og hvordan det påvirker deres karakter. 
Se mere om de enkelte øjeblikkelige magi evner, under hver magi sti.

Rituel Magi:
Den anden måde at lave magi på – større magi – er at lave ritualer. Man kan lave alt med et ritual. Det eneste krav for at lave et ritual er, at man minimum er 3 deltagere. 
Der vil være en frivillig ekstra lektion i ritualer 101, første ingame aften. Hvor man kan få inspiration og idéer, samt stille spørgsmål til underviserne. Der selvfølgelig svarer på hvordan det “hypotetisk set” ville virke. 
Hvis man laver et ritual, vil det være meget fortællerisk det der sker. Vi kommer ikke til at have en NPC hær klar, der kan fremmanes. Hvis ritualet skal have en effekt, skal man henvende sig offgame på skolens kontor og have fat i en arrangør. Man giver en kort beskrivelse af hvad man vil have ud af ritualet. (Lave en prank, kontakte et spøgelse med et ouijaboard eller lignende.)
Derefter vil der komme en arrangør med offgame, og beskrive hvad der sker når ritualet er færdigt. Vær opmærksom på at større magi godt kan have bivirkninger, eller sideeffekter. Og at magien ikke altid kommer til udtryk sådan som man havde regnet med.