Magi stierne

Stiernes motto:
Cordis: Vigiliam cordis credo – I trust in the vigil of my heart – Jeg stoler på mit hjertes vagtsomhed.
-Aspicio: Aspicio ergo deprendo – I see, so I discover – Jeg ser, så jeg opdager.
-Cresco: Cum dimico, ego cresco – When I struggle, I grow – I modgang vokser jeg.
-Vocis: Magister vocis audit – The experts of the voice listens – Dem der mestrer stemmen, lytter.
-Naris: Periclum est hostis naris – Danger is in the enemy of the nose – Faren lurer i fjendens næse.

Cordis:
Beskrivelse: Cordis stien, er magi stien for følelser. Den er både for dem der forstår følelser, men også for dem der gerne vil forstå dem bedre. De har dog alle det tilfælles at de kan påvirke følelserne hos dem omkring sig. 
Ilden brænder stærkt i hexene på Cordis stien, og de er oftest hexe der er passioneret og ikke er bange for at vise deres følelser. 
Der er både svagheder og styrker ved at være en hex på Cordis stien. Nogle siger at de er for meget i følelsernes vold, og lader sig styrer af det. Det kan være svært for en i en mere traditionel familie, at føle sig tilpas, og ikke få sagt eller gjort det forkerte. De kan være alt fra en romantisk kærligheds elskende person, til den mest passionerede kriger.
De fleste hexe på denne sti, er følsomme typer, enten direkte eller bag en facade. De er de hengemte glæder der danser i bålet, men kan også være de store flammer der brænder et hus ned. 
Hos en Cordis hex, er det ikke kun de positive følelser der kommer ud, en hex fra denne sti som lader sin vrede styre, kan være en yderst farlig og destruktiv person.

Evnerne:
Påvirk følelser – Med denne evne kan man påvirke en anden person til at føle en følelse efter eget valg. Den som bruger evnen vælger hvilken følelse der føles, men det er den det bliver brugt mod der bestemmer hvordan de vil spille på følelsen.

Fornem primær følelse – Med denne evne kan man fornemme hvilken følelse der er den primære eller mest dominerende hos en anden person i netop det øjeblik. 

Symbolik: 
Sans: Føle
Element: Ild
Farve: Rød
Associationer: Stearin lys, lamper, ritual kniv, brændte urter, middag, sommer, guld, messing, tigerøje, kanel, peberfrugt.

Aspicio: 
Beskrivelse: Aspicio stien, er magi stien for synet. Det er dem der ser alt. Som vandet der kan komme ind overalt, og kan spejle verden. De ser ting som ingen andre får øje på. Vandet flyder stærkt i hexene på Aspicio stien, det er oftest hexe som er nysgerrige, og ikke bange for at se det usete.
De ser det skjulte, også de ting andre ønsker at skjule. Mange siger at det er fordi de ser dit inderste spejle sig i dine øjne, som en verden der kan blive set på en vandoverflade. 
De er dem der sidder med alle hemmelighederne, og det kan være et stort ansvar, som ikke alle kan håndtere. Det er svært at vide hvad man skal holde for sig selv, og hvad man skal dele med verden. 
En del folk, finder hexe på Aspicio stien en smule skræmmende fordi de ser så meget, og man ikke ved om man kan stole på dem. Derfor er en del af Aspicio hexene lidt mere stille af sig, fordi de observere folk og verdenen. 
Gamle historier fortæller om Aspicio hexe, der har tørstet efter viden, på godt og på ondt. Der er dog også gjort godt brug af Aspicio hexe som terapeuter i hexe samfundet, fordi de ser noget i dig, som du ikke selv vidste var der.  

Evnerne:
Se aura – Med denne evne kan man se en persons følelsesmæssige aura og se gennem illusioner på genstande. 
Den person der bruger evnen kan vælge at se et “aurabillede” af en anden. Det er den evnen bliver brugt på, der vælger hvordan de beskriver deres aura. Det er et aftryk af hvordan en person har det netop i det øjeblik, med forskellige nuancer.
En person med denne evne kan også aktivt vælge at se gennem illusioner skabt af Cresco evner (Ting med gule post its på).

Tørsten – Med denne evne kan du få en anden person til at “tørste” efter en specifik ting. (Kakaomælk, et kram, have en kærest osv.) Personen det bliver brugt på, har svært ved at koncentrere sig om andre ting. Det er den person evnen bliver brugt på, der vælger hvordan de spiller på det, og hvor længe de er distraheret osv.

Symbolik: 
Sans: Syn
Element: Vand
Farve: Blå
Associationer: Forstørrelsesglas, monokel, gral, muslingeskaller, tang, saltvand, krystal kugler, månesten, daggry, drømmetydning, roser, kamille. 

Cresco:
Beskrivelse: Cresco stien, er magi stien for smagssansen. Hexene fra denne sti har fødderne plantet solidt i jorden, og lever med en smag for livet.
Jorden og naturen fylder meget i hexe på denne sti. De er oftest stædige, men lærenemme, og de forstår hvad der skal til for både at skabe og overleve. Eller måske mere, leve og overleve. De forstår forskellen.
Nogle mener at de måske kan være lidt for stædige, men og ikke er villige til at flytte sig, men ingen kan tage fra dem at de forstår naturen på godt og ondt. 
De ved at selv de mindste planter kan bryde op gennem den hårde flade, og vokse sig større og stærkere. 
Livet kan smage både bittert og surt til tider, men det handler om hvordan du vælger at dit liv skal smage, der bestemmer hvordan det bliver.
Der er mange på Cresco stien der vælger at tage livet som en stor smagsoplevelse, og de har svært ved at fokusere på en ting af gangen. Dog kan man også opleve at en Cresco hex bliver så bidt af noget, at de ikke giver slip, og derfor bare gror fast. 

Evnerne:
Skab tanke – Med denne evne kan man skabe og plante en idé eller tanke hos en anden person. Det er den person evnen bliver brugt på, der vælger hvordan de reagere og spiller på at der er opstået en ny tanke hos dem. 

Illusion – Med denne evne kan man forvandle genstande og objekter til andre ting af ca. samme størrelse. Man sætter en gul post it på genstanden og skriver hvad den nu ligner. (F.eks. En mobil til notesblok eller dåseøl til sodavand.)

Symbolik: 
Sans: Smag
Element: Jord
Farve: Grøn
Associationer: Salt mad, sød mad, surt mad, salt, jord, krystaller, urter, træ, planter, blomster, midnat, jern.  

Vocis:
Beskrivelse: Vocis stien, er magi stien for hørelse og lyd. Hexene fra denne sti lytter til alt, mens andre vil sige at det er stien for dem der laver for meget lyd eller støj.
Luften kan både bære lyden med sig, men kan også skabe en masse larm. Det kan være den blide brise der får klokkespillet til at klirrer, men også den vilde blæst der for alting til at klapre og vælte.
Hexe fra denne sti er oftest, ligesom vinden, set som enten blide som brisen eller vilde som orkanen, der tager alt med sig.
Luft kan ikke altid ses, ligesom lyden, men vi ved den er der, som en usynlig ledsager. Den kraftige blæst kan dog også være vores fjende, den kan blæse alt det frem, som man prøver at gemme væk.
Nogle vil mene at Vocis hexe forstår verden bedre end mange andre, fordi de hører ting vi andre ikke gør, de hører verdens sandheder. Selv de ting man ikke ønsker der skal høres, eller selv ønsker at høre.
De kan bruge deres viden, og de ting de har hørt, til skabe gode ting for andre, men mange frygter hvad de gør med alt det de ved, hvis deres indre vind bliver en orkan. 

Evnerne:
Blæsten – Med denne evne kan man blæse de mest umiddelbare tanker, følelser og idéer væk hos en person. Det er op til den person evnen bliver brugt på, at vælge hvordan de spiller på det.

Lyden i dit øre – Med denne evne år man en person til at høre en irriterende lyd, der gør det svært at koncentrere sig. Personen der bliver ramt af denne evne bestemmer selv hvilken slags lyd det er (F.eks. Summen, bippen, hviskende stemme osv.), og hvordan det præcist påvirker deres koncentration. 

Symbolik: 
Sans: Høre
Element: Luft
Farve: Gul
Associationer: Fjer, musik, stav, lyde, pen, klokke, bjælker, tin, kobber, lavendel, daggry, rav.

Naris:
Beskrivelse: Naris stien, er magi stien for lugtesansen. Hexene fra denne sti trækker livet helt ind i sig, finder magien i deres indre. Deres fokus ligger på det centrale sted i alle, der hvor alle sanser og krop og sjæl mødes.
Deres element er ånden, den forbindelse der forbinder verdens stoffet med kroppen. De hviler i deres indre og det er hvad der gør dem mentalt stærke. De kan godt skille sig lidt ud med deres magi, men er oftest også set som en smule egoistiske. 
Nogle ville nok sige at Naris hexene har for stort fokus på dem selv, fordi deres magi kommer fra det indre. Derfor er det en generel opfattelse at deres mentale kræfter gør det svært for dem, at se og forstå de emotionelle sider af sig selv.
De kan bruge forskellige dufte og lugte til at styrke deres magiske kunnen. De bryder sig generelt ikke om at andre hexe blander sig i deres sager. 
Naris hexe forstår brugen af duft. Alle ved at dufte kan bringe dit sind hen til steder du havde glemt. Det er i duften at minderne ligger. Dette kan både bruges til at mindes og huske, men også til at distrahere og aflede. 

Evnerne:
Genkalde minde – Med denne evne kan man skabe en duft der trigger et positivt eller negativt minde. Når man bruger evnen vælger man om det kal vær positivt eller negativt, men den evnen bliver brugt på vælger selv hvilket minde der præcist er tale om, og hvordan det påvirker dem.

Sjælesmerte – Med denne evne river man op i gamle ar og traumer i sjælen. Den evnen bliver brugt på føler en stærk følelsesmæssig indre smerte, som de selv vælger hvordan de spiller på.

Symbolik: 
Sans: Lugt
Element: Ånd
Farve: Lilla
Associationer: Incense, duftolie, perfume, meditation, kost, ametyst, brændte urter, friske blomster, glas, tusmørke, liljekonval.