Vigtige personer

Agnes og Richard Aster Lilienberg Von Holck – Grundlæggerne af Ravnshøj akademi:
I 1923 blev Fru Poppels dannelsesskole nedlagt, og søskendeparret Agnes og Richard Aster Lilienberg Von Holck grundlagde Ravnshøj akademi, som vi kender det i dag, på samme sted som i dag. I starten foregik undervisningen også i originale Ravnshøj bygninger, men de gik til grunde under en bombning i 1944. Genopbygningen blev destrueret i 2009 under den store og uforklarlige brand. Og måtte opbygge endnu en gang. 
Agnes var en mild, men fast kvinde. De stålfaste øjne var rettet mod målet: At hjælpe de unge hexe, og mindske de ritualer der fjernede både magiske evner og hukommelsen om hexenes verden. Hun virkede både som vicerektor og kontakt-lærerinde på Cordis stien. Det var Agnes der havde kontakten til rådet, men der var ingen tvivl om at Richard havde stor indvirkning på de beslutninger Agnes gik videre med. 
Richard var en utrolig rolig, men streng. Han var rektor på skolen, og sad i skolens bestyrelse. Han stod for at godkende undervisningsplaner, og meget andet af det praktiske der skulle ordnes. Også metoder til at påvirke de unge, og ændre deres vej fra en vej der kun førte dem tættere på afgrunden og mørket.

Cassandra Solanum Birkedal – Nuværende Rektor:
Vocis
Moderlig – kærlig – principfast – kvæler med venlighed og skyldfølelse.
Præsentation:
Rektor Birkedal blev ansat som rektor for Ravnshøj akademi i 2018. Med sig bragte hun, nye pædagogiske strategier og tiltag, som har forandret strukturen på Ravnshøj. Fra straf og eftersidninger til belønninger og fokus på hver enkelts velbefindende.
Hun tilhører selv Vocis magi stien, og hun gør en dyd ud af at lytte til alle. Hendes motto er at: “Alle har en stemme, stor som lille – man skal bare finde den”.
Efter at hun kom til som den nye rektor, har hun ledet skolen med principfast kærlighed, og hun er kendt for at være så kærlig og over-rar, at man får så meget skyldfølelse at ens problemer bare vælter ud.
Der har været blandede meninger om hende blandt skolens stab, men man kan ikke tale mod de resultater hun har opnået på bare små 5 år.
Rektor Birkedal er stor fan af gammel nordisk folkemusik. Der er noget livsbekræftende og vigtigt gemt i de gamle skatte, og det er ikke unormalt at hun går og nynner en lille vise, når hun bevæger sig rundt på skolens gange. 

Þórdís (Thordis) Aconitum Enevoldsen – Nuværende Vicerektor:
Aspicio
Observerende – gammeldags – traditionel – leder med fast hånd.
Præsentation:
Fru Enevoldsen har været på Ravnshøj akademi i mange år. Først som underviser og siden som vicerektor. Hun er af den gamle generation, der tror på at man skal undervise og lede med en fast hånd og uden tøven. 
Hun har et falkeblik, og ser hun nogle elever gøre noget forkert, skal hun nok notere det og bringe det op på et passende tidspunkt. 
Den gang hun underviste og var kontakt-lærerinde for Aspicio magi stien, underviste hun mest i hvordan man undgik at bruge magi. Både gennem sine lektioner i: “Uden magi? – løsninger på almindelige problemer for hverdagens hexe.”, men også ved at lære Aspicio hexene om alle de farer der lurer rundt om hjørnet, og hvordan mange gennem tiden mistede forstanden fordi de ikke kunne styre deres magi. 
Det er ingen hemmelighed at Fru Enevoldsen elsker planter, haver og især blomster. Hun snakker ofte om den gamle rosenhave, som ikke blev genskabt efter skolens nedbrænding i 2009, og hvilken skam det er, at de ikke er plads i budgettet til at anlægge en urtehave med sæsonernes krydderurter. 

Lærerstaben:
KOMMER SNART